I byen af skygge og lys, kaldet Tyron, fastholdt den ny verdens befolkning dagen ved at betragte den tavse fremvisning af himlen spejlet i bygningerne af glas og krom.

Indvendigt var evigt følelsen af et ærefrygtindgydende tab. Men i stedet for at bøje deres hoveder i kval så de op med stolthed skinnende i deres matte øjne. For flest bragte klyngen af den ny verden nogen følelse af bekvemmelighed og ro, for nogle kunne dette fravær af mening dog ikke være andet end galskab.

Dog stadigvæk, der syntes ikke at være nogen flugt fra dette helvede…